Alice er 68 år gammel og arbejder som social- og sundhedsassistent på plejehjemmet Solgården i Bramming. Hun startede sin karriere i Esbjerg Kommune og har siden da opbygget over 35 års erfaring inden for faget.
Selvom Alice har nået pensionsalderen, er hun slet ikke klar til at sige farvel til arbejdslivet. Hun elsker sit arbejde og det giver hende så meget livsglæde.
”Jeg glæder mig hver dag til at tage på arbejde. Glæder mig til at komme ind til beboerne og til mine dejlige kolleger. Det giver mig så meget at kunne være noget for andre mennesker.”
Kollegerne er der for hinanden
Alice bliver tydeligt rørt, når hun taler om det, og man mærker, hvor meget den nære kontakt med beboerne og det kollegiale fællesskab betyder for hende. På plejehjemmet Solgården, hvor Alice har arbejdet de sidste 13 år, oplever hun et stærkt sammenhold. Hendes kolleger er der for hinanden og hver især bringer de forskellige styrker ind i plejeopgaven.
”Vi har et rigtigt godt kollegafællesskab, både fagligt og socialt. Vi hjælper og støtter hinanden. Jeg har en masse erfaring, som jeg kan dele ud af.”
Med 35 års erfaring og en stærk faglig profil er Alice et eksempel på en medarbejder, mange arbejdspladser vil have glæde af. Også efter pensionsalderen. På plejehjemmet Solgården har man tilpasset arbejdstiden til hendes behov, så hun nu arbejder 25 timer om ugen.
”Det passer mig så godt at komme lidt ned i tid. Jeg kan måske ikke længere helt arbejde på fuldtid, men jeg har stadig så meget at give af. Så det er rart at kunne blive aflastet en gang imellem.”
Lærer fra sig og lærer selv
Alice er også elevkoordinator på Solgården. Her udnytter hun sine 35 års erfaring til at støtte SOSU-elevers læring og trivsel på plejehjemmet, og fungerer som den daglige faglige sparringspartner. Det er en rolle, som hun ikke bare trives i, men som hun selv får en hel masse ud af. Hun elsker at have med elever at gøre.
”Det er så vidunderligt at se dem vokse. Jeg giver dem et skub videre på deres vej, men de lærer også mig ting. Det er helt sørgeligt når de skal afsted igen.”
De små øjeblikke betyder mest
På Solgården arbejder Alice meget med demente borgere. Her handler det ofte om at skabe tryghed og genkendelse i hverdagen. Derfor er det de små øjeblikke af anerkendelse, der betyder noget helt særligt. Alice husker især én oplevelse efter hun havde været på ferie:
”Jeg havde haft ferie i 14 dage, og da jeg kom tilbage, stod en beboers store flotte buket blomster i fællesrummet. Jeg sagde: ”Hold da op, sikke en flot buket”, hvortil hun svarede: ”Nu har du været væk så længe, så den er til dig”. Jeg blev helt rørt over at hun kunne huske, at jeg havde været væk i 14 dage.”
Når dagen engang kommer, hvor Alice beslutter sig for at tage sin velfortjente pension, så bliver det ikke et skarpt farvel til plejehjemmet og de borgere hun har lært at kende. Hun fortsætter som frivillig. Som frivillig vil hendes erfaringer og kompetencer nemlig stadig kunne være til gavn for beboerne.
”Jeg tænker at jeg bliver frivillig her på plejehjemmet når jeg engang stopper med at arbejde. Så kan jeg gå ture med beboerne og bevare den nære relation, som giver mig så stor en glæde.”
