Somatisk oplæring | social- og sundhedsassistent
Formålet med den somatiske oplæring er at give dig erfaring med at udføre en professionel observation samt give dig redskaber til refleksion over sektorovergange ud fra et patient-/borgerperspektiv.
Hjemmeplejen/plejehjem:
I løbet af de 28 uger i hjemmeplejen eller på plejehjem skal du opleve minimum én sektorovergang, hvor du følger borgeren eksempelvis til ambulant kontrol, undersøgelser på sygehus, genoptræning, speciallæge, tandlæge eller egen læge. Efterfølgende bruger du refleksionsmodellen til at skabe refleksion omkring den oplevede sektorovergang.
Sygehus:
I løbet af de 12 uger i sygehusregi vil du have særligt fokus på 10 udvalgte oplæringsmål (3, 8, 9, 10, 13, 14, 15, 17, 19 og 20), samt på overgange på tværs af afdelinger og sektorer.
Under din oplæring på sygehuset skal du gennemgå sygehusets E-læring i medicinhåndtering (oplæringsmål 9).
Herudover vil du komme til at arbejde med refleksionsmodellen på udvalgte oplæringsmål:
► Én fremadrettet refleksionsmodel om ansvar og kompetence som autoriseret sundhedsperson og patientsikkerhed i forhold til en konkret opgave/patient (oplæringsmål 3+14).
► Én fremadrettet og én bagudrettet refleksionsmodel på forebyggelse af smittespredning (oplæringsmål 8).
► Én fremadrettet og én bagudrettet refleksionsmodel på sektorovergange - indlæggelse, forløbsplaner, udskrivelsesrapport og selve udskrivelsen samt hjemkomst til eget hjem (oplæringsmål 10, 13 og 15).
► Én fremadrettet refleksionsmodel på patientsikkerhed, kvalitetssikring, love og retningslinjer (oplæringsmål 17 og 20).
► Én bagudrettet refleksionsmodel til at reflektere over et konkret patientforløb internt på sygehuset (oplæringsmål 19).